Drivhusglas

Glas er som bekendt den største og vigtigste del af drivhuset – derfor kan du med fordel investere i glas af god kvalitet, udført at glarmestre med garanti for kvaliteten af arbejdet. Netop det, finder du hos svaneshop.dk. Her kan du undersøge drivhusglas priser, bestille det du skal bruge og senere afhente det hos din lokale Svane Glas glarmester eller tilmed få det leveret. Trænger dit drivhus til at blive frisket op med nye glas efter vinteren, eller skal du selv i gang med at bygge et helt nyt – læs med og få inspiration til dit drivhusliv.


Bliv klar til drivhussæsonen


Kribler det i de grønne fingre for at komme i gang med drivhussæsonen? Uanset om du er garvet drivhusejer eller helt grøn på området, så er der noget at gå i gang med, før selve beplantningen og dyrkningen kan begynde.


Før drivhuset er klar til brug, skal det igennem klargøringsprocessen – rengøring og nyt glas. Mange begynder sæsonen med at skifte de knuste eller skårede ruder ud, som ikke klarede den vinteren over, eller som ikke længere kan vaskes rene. Nyt glas skal der til, og sidder de gamle fast med silikone, kan det være en genstridig omgang. Skær det gamle glas frit med en lang hobbykniv og gør rammerne rene for skidt og størknet silikone


Når de gamle glas er væk, står den på grundig rengøring af drivhuset. Det handler om at få renset ud for de skadedyr og sygdomskim, der kan være kommet til over vinteren. Sørg for at komme godt ud i hjørnerne, få smidt gamle planterester ud og kassér de potter og kasser der er mest ringe. Slutteligt kan du sætte de nye klare glas i – og så er dit drivhus klar til at modtage sæsonens planter.


Skal du have glassene skåret til i specialmål, kan det være en fordel at bestille dem i god tid. Hos svaneshop.dk kan du bestille netop de størrelser, du har brug for – både standard og specialmål. Vi skærer glassene for dig, så du blot skal afhente dem hos din lokale Svane Glas glarmester. Hos svaneshop.dk finder du samtidig det nødvendige tilbehør, så udskiftningen af drivhusglassene forløber nemt.


Skab de bedste betingelser for dine planter


Drømmer du om solmodne tomater, grønne druer og velsmagende krydderurter? Det er ikke en umulig opgave at skabe gode vækstvilkår for dine drivhusplanter, selvom det kan være svært at gennemskue, hvad det er, de vil have. En af de ting du nemt kan kontrollere, er det materiale, dit drivhus består af.


Glasset, der udgør størstedelen af selve drivhuset, bærer en stor del af fortjenesten for, at dine planter trives. Vælg drivhusglas – fremfor plastik – da det giver planterne mest muligt lys. Om foråret, hvor de lyse timer stadig er få, er det vigtigt med gode betingelser for, at lyset når planterne, og netop det giver glas – samtidig med at du nemt kan holde øje med planterne udefra igennem glasset. Fordelen ved glas er, at det ikke nedbrydes af solens stråler - det kan derimod holde i mange år, såfremt man omgås det med forsigtighed. Du kan nøjes med at skifte en enkelt rude, når græsslåmaskinen eller fodbolden kommer for tæt på. Vil du vide mere om betingelser for bestilling og levering af drivhusglas? – Læs mere her.