Termoruder

Termoruder

Når du er på udkig efter nye termoruder til dine vinduer, er der flere ting, du bør tage med i dine overvejelser, inden du træffer det endelige valg. Termoruder er et godt valg, hvis du ønsker at beskytte miljøet og samtidig spare på varmeregningen – og hvem vil ikke det? Læs med her og bliv klogere på fordele og ulemper ved de forskellige termorude typer.


Termoruderne fra svaneshop.dk består af minimum 2 lag glas, hvoraf minimum et lag er med energibelægning. Glassene er samlet omkring en afstandsprofil og forseglet af en lufttæt fuge. Rummet mellem glassene fungerer isolerende, heraf kommer betegnelsen termo.


Fordele ved at vælge termoruder


På svaneshop.dk finder du følgende typer af ruder:



  • 2-lags termoruder med lavenergi

  • 2-lags termoruder med super lavenergi

  • 3-lags termoruder med lavenergi


Vælger du at skifte dine gamle ruder ud med en af de ovenstående termoruder, får du et vindue, der lukker masser af varme ind i rummet samtidig med, at det lukker langt mindre ud igen. Du får altså et langt bedre indeklima og lavere varmeregning, samt undgår træk og kondens fra de gamle ruder.


Du får:



  • Energiglas med ”varm kant” som sikrer en forbedret isoleringsevne og mindskning af kuldebroer.

  • En væsentlig lavere u-værdi der indikerer hvor god rudens isoleringsevne er.

  • En bedre fordeling af varmen der gør det behageligt at opholde sig i hele rummet.


Vælg den rigtige rude til din bolig


Hos Svane Glas finder du termoruder, der passer til forskellige boliger – og med garanti også en type til din. Inden du vælger hvilken termorude, du skal skifte dine gamle ruder ud med, er det en god idé at overveje husets generelle isoleringsevne, da det har stor indflydelse på det udbytte, du får af dine nye termoruder. Du kan som sagt vælge mellem 2 eller 3-lags ruder, men det er ligeledes værd at overveje solafskærmning i sydvendte facader og sikkerhedsglas, hvor vinduer eller døre går helt til gulv.


Der er fordele og ulemper ved at vælge både 2 og 3-lags ruder. Fordelen ved at vælge 3-lags ruder er, at de uden tvivl har den bedste isoleringsevne, hvilket medfører en række af fordele:



  • En lavere varmeregning

  • Et bedre energimærke som øger boligens værdi

  • Et langt behageligere indeklima

  • Et mere miljøvenligt valg


Det er dog oftest 2-lags ruder der bruges, da de anvendes til udskiftning i eksisterende boliger. Blandt andet fordi det pladsmæssigt ikke kan lade sig gøre at sætte 3-lags ruder i der, hvor der i forvejen har siddet 2-lags, og samtidig skal 3-lags ruderne sjældent skiftes, da de er de nyeste på markedet. Det skal også nævnes, at det kræver god udluftning at vælge 3-lags, da den naturlige udluftning mindskes ved at sætte bedre isolerende elementer i.


Den eneste ulempe er, at de er dyrere end 2-lags ruder. I mange tilfælde vil det dog kunne betale sig at vælge 3-lags, såfremt din bolig er tilstrækkeligt isoleret. Har du samtidig en dyr varmekilde i din bolig, giver det endnu mere mening at holde bedst muligt på varmen. Er din bolig derimod dårligt isoleret, hjælper det ikke at sætte de bedst isolerende termoruder i, da varmen alligevel vil forsvinde ud gennem ydervæggen eller taget. I dette tilfælde kan det være en lige så god løsning at vælge 2-lags termoruder, men det kommer altid an på det konkrete tilfælde.


Glas med garanti


Vælger du termoruder fra Svane Glas, vælger du glas med garanti, da vi er en del af Glarmesterlauget. Det betyder, at alt arbejde udført af glarmestrene er omfattet af Glarmesterlaugets garantiordning. Hos Svaneshop.dk kan du vælge mellem forskellige typer af termoruder med lavenergiglas. Du kan undersøge termorudernes pris online og bestille den rette termorude efter mål på svaneshop.dk.


Du kan læse mere om betingelserne for køb, fragt og levering på svaneshop.dk her